Information til borgere om affaldssortering

Du hjælper os med at producere biogas og kompostgødning, når du sorterer dit køkkenaffald. Se her, hvordan du skal sortere:

Grønt affald til biogas/kompost  

Gråt affald

Rester fra alle måltider

Alufolie

Brød

Aluminiums- og plastbakker

Desserter og kager

Bestik og køkkenredskaber

Fisk

Bleer og hygiejnebind

Frugter

Dåser

Grøntsager

Flamingobakker

Gamle madpakker i madpakkepapir

Glas

Kød inkl. knogler

Plastfolie

Pålæg

Plastik

Rester fra madlavning

Plast eller foliebelagt engangsservice

Teposer og kaffefiltre

Tøj og sko

Æggeskaller

Urtepotter i plast

Mindre potteplanter og blomster

Vatpinde

Brugt køkkenrulle

Viskestykker og karklude


Som tommelfingerregel kan du regne med, at det, som tidligere har været levende, kan omdannes til biogas og kompost.
 
BioVækst kan håndtere alle typer organisk affald, uanset hvordan det er indsamlet. Vi kan håndtere organisk affald i både papirsposer, majsposer og plasticposer – og også, hvis det er indsamlet i container og ankommer uemballeret.

Forskellige løsninger fra kommune til kommune
Kommunerne har valgt forskellige løsninger, når der bliver indsamlet kildesorteret organisk dagrenovation. Nogle benytter to-delte beholdere og biler med dobbeltkammer. Andre indsamler det organiske affald almindelige 140 l beholdere i et-kammer biler.
Vi vurderer kvaliteten af det organiske affald ud fra, hvor godt det er sorteret. Nogle kommuner leverer affald af væsentligt bedre kvalitet end andre. Vores anlæg kan godt håndtere  dårligt sorteret affald, men den samlede proces bliver dyrere og mindre energieffektiv.

Bioposer eller plastikposer?  
Vi bliver ofte spurgt, om der er en værdi i at anvende bioposer (vådstærke papirsposer) til det organiske affald. Det er også et spørgsmål, som jævnligt dukker op i medierne. Nogle borgere kan ikke lide bioposerne, da de oplever, at poserne går op i sammenføjningerne. Sker det for dig, så undersøg, om du kan ventilere bedre omkring posen. Det plejer at hjælpe.

For BioVækst giver madaffald indsamlet i de vådstærke papirsposer det bedste resultat. Når borgerne sorterer i papirsposer, undgår vi en ekstra arbejdsproces med at skulle åbne og frasortere plasticposerne. Erfaringen viser også, at det affald, som ankommer i papirsposer er bedre sorteret. Det virker som om papirsposerne sender et signal om at sorteringen faktisk nytter.

Vi kan også håndtere og udnytte det affald, som ankommer i plasticposer. De tynde affaldsposer er bedst, men vi kan også klare de kraftigere bæreposer. Det samme gælder hvis affaldet samles i store sorte eller klare plasticposer. Vi foretrækker, at borgerne benytter nedbrydelige majs- eller papirsposer.